June 16th, 2009 by urkjordan
Med eksponentielt stigende vemod og blævrende melankoli må vi efterhånden til at se i øjnene, at vores fantastiske ophold her i Amman er ved t være slut, finito, khalas!
Det huer os absolut ikke. Vores ophold har i sandhed været virkeligt fremragende, ikke mindst takket være de utrolige, dejlige, varme, sprudlende, gæstfrie, skøre jordanere vi har mødt i læssevis af.
For at få takket af med manér, har de sidste par uger været fyldt til randen af diverse farverige, sociale, farvellignende arrangementer. Det ene arrangement tager det næste arrangement med sig; hver gang har alle haft det lidt for skønt, til at man kan sige ordentligt farvel; Det bliver ved og ved!! Og vi må med stor taknemmelighed indrømme, at vi nok ikke får lov til at sove ordentligt, før på flyet.
Blandt disse utallige arrangementer kan nævnes:
- Farvelfest med alle frivillige i vores lejlighed i Rabia: fantastisk dag med gril, sang, lege, og spontan men våd vandkamp inden døre. Faktisk var der så meget vandkamp, at vi de to følgende dage ikke havde mere vand tilbage i hanerne…lidt en skam, eftersom gulvet var solidt smurt ind i mudder…. D
- Farvel session med de frivillige i Youth Clubben i Madaba: hvor vi holdt en laaaang tale om alle de frivillige, og hvor de frivillige én for én takkede os, med arabisk melodramatisk indføling. De har slet ikke forstået, at det er os, der er de taknemmelige…..
- Fejring af Røde Kors/halvmåne bevægelsen: Hvor alle VIP’erne fra Jordansk Røde Halvmåne var til stede, og hvor såvel de nye frivillige fra youth club’en i Madaba, som vores super seje jordanske samarbejdspartnere i styregruppen modtog en pris, til overvældende hujen og klappen, der i øvrigt blev ved til langt ud på natten

glade frivillige med diverse priser
Nu vil vi slutte. Tak for opmærksomheden og – Welcome to JJJordan!
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
June 13th, 2009 by urkjordan
Torsdag pakkede vi taskerne for at drage ud på lidt af et ørkeneventyr. Planen var at vi i selskab med alle de fantastiske ungdomsfrivillige fra Madaba og Amman, skulle besøge ørkenområdet Wadi Rum (Rum Valley).
Vi talte hele 22 rejselystne unge og havde derfor vores egen bus, hvilken efter blot få minutter sydede af liv og glade dage. Turen til Wadi Rum var lang (godt fem timer), men tiden gik stærkt da der først kom gang i tromme, uth (arabisk strengeinstrument) og sangkonkurrencer. Vi kørte sangbattles mellem team DK og Team Madaba, som efter tur skrålede af deres lungers fulde kraft på henholdsvis dansk og arabisk! Og hør nu her – det danske sprog skulle jo efter manges mening lyde som om man snakker med en kartoffel i munden, men, men, men faktisk var én af jordanerne så begejstret for vores skønsang, at han efterfølgende har bedt om en CD med dansksproget musik!… hmm måske det ved nærmere eftertanke var af ren og skær medlidenhed.

Vi ankom til vores teltlejr ud på eftermiddagen og fik indlogeret os i diverse telte og stråhytter. Herefter blev vi alle læsset op på ladet af et par jeeps. Vores chauffør så ikke ud som om han havde passeret de 14 år, men som op til flere af jordanerne sagde, så skulle vi ikke være nervøse ”han var jo beduin” og man må give dem – om det så var hans oprindelse eller andet, så havde han ret godt styr på den jeep.

Derudover bød dagen på en blændende solnedgang observeret fra toppen af en klippe, samt sandbjergsbestigning, hvilket kan karakteriseres som pænt hårdt – især når den primære motion her i Jordan går på at løbe hen til en ventende taxa.

Om aftenen rullede ejeren af vores teltlejer en veludbygget DJ pult samt diverse blinkende lamper ud – hvorefter der var disco dasco midt i ørkenen. De fleste sov under åben himmel – vel at mærke hvis de overhovedet sov – men alle med et enestående måneskin og en overvældende stjernehimmel udbredt over sig.

Næste dag tog mange på kameltur fra morgenstunden af, hvorefter vi alle tog til Aqaba for at nyde sand strand og vand.
Vi vendte søvndrukne, men med højt humør tilbage til Amman om aftenen.
Det havde så sandelig været en fornøjelse at spendere et par dage i ørkenen med de højtelskede frivillige fra Amman og Madaba!
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
May 31st, 2009 by urkjordan
Det startede med fire frivillige i Madaba branch, nu er antallet oppe på 27 fantastiske unge. Mouth to mouth har vist sig, at være den bedste recruitment metode i Madaba. Snart er der en frivillig per barn i Klubben, hvilket er fantastisk. Flere og flere friske unge mennesker vælger at være en del af youth clubben, fordi de enten kender nogle af de frivillige eller fordi de har hørt om klubben. En sidste god grund kunne også være at de frivillige recruitere flere og flere familiemedlemmer, hvilket vi dog ikke kan klage over.

Lørdag d. 23Maj bestod programmet af tre aktiviteter; Bogklub, Handcraft, og en masse lege. Børnene blev delt i tre grupper, hvorefter der var rotation. Programmet bliver bedre og bedre for hver gang med hensyn til rotationen samt aktiviteterne. Så dagen var helt klart en kæmpe succes, både børnene og de frivillige havde haft det rigtigt sjovt.

Udover at antallet af frivillige i Madaba øges for hver gang, er der kommet 4 unge nye frivillige med i YSC. Tre af dem var med ude i Youth clubben, og det fungerede ligesom peanutbutter and jelly. En blanding af disse to lækre ingredienser resultere i en smag, som man ikke kunne drømme om kunne være så godt (!)

Sidst men ikke mindst skal man ikke glemme at nævne at Præsidenten af branchen er blevet så imponeret over de frivilliges fantastiske indsats, at hun har besluttet at lade dem holde møder i branchen, hvilket i første omgang under ingen omstændigheder kunne komme på tale. Herudover har hun sørget for at hænge alle børnenes fantastiske værker op på væggene, og har stillet flere reoler til rådighed så børnene kan udstille deres handcraft.
Succes…det tror vi vist nok vi tør kalde det….
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
May 20th, 2009 by urkjordan
Finally the presentations from Youth Week are on line for everybody interested… We have had some problems getting the bigger files on line - this is not yet solved, but we are working on it… All the files should be on line during next week - so please be patient.
Until then you can enjoy the presentations that are on line here: urkjordan.urbanblog.dk/youth-week
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
May 13th, 2009 by urkjordan
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
May 13th, 2009 by urkjordan
En lille sidehistorie til Petraturen…young-volunteer-ran-away-with-donkey
Posted in Ukategoriseret | No Comments »
May 12th, 2009 by urkjordan
En af artiklerne fra newsgruppen på seminariet.
Youth group going to petra
Posted in Youth week | No Comments »
May 3rd, 2009 by urkjordan
Selvom vi, som forrige indlæg indikerer, har usandsynligt travlt med diverse seminiar-ståhej er der dog også tid til ture ud af huset og kontoret. I går stod det på udskejelser i form af picnic med de frivillige fra Madaba og Ajloun samt selvfølgelig vores alle sammens hjertebarn; Youth club’en i Madaba.

Dagen startede i selskab med den efterhånden trofaste skare af børn som kommer i Madaba’s Youth Club. De frivillige havde forberedt et program fyldt med lege, spil og quiz omkring trafiksikkerhed. Og når man blot én enkelt gang er blevet stillet over for den udfordring det er at skulle krydse gaden her i Jordan, så ved man at dette er et helt enormt vigtigt emne at snakke med børnene om!

At huske at rydde sit skrald op efter sig, er en anden ting vi har prøvet at indføre i klubben - børnene synes dog ikke alle helt at have fanget, at det er lettere at smide slikpapiret i skraldespande med det samme, frem for at skulle rydde det op efterfølgende…. det fremkalder derfor et smil på læben, når man ser, hvordan børnene ved afslutningen af dagens program febrilske spæner rundt og indsamler skrald, når de selvsamme børn i løbet af dagen nonchalant har ladet skraldet dale til jorden.

Efter en fabelagtig formiddag med børnene, tog vi på picnic sammen med alle de frivillige fra både Madaba og Ajloun. Zaid (en af de Madaba frivillige) havde modigt tilbudt at åbne dørene til hans sommerhus, hvor gildet kom til at stå.

Hannah (vores programme assistent) var sammen med et par af de frivillige taget på markedet for at handle. På spørgsmålet om hvorvidt kyllingerne skulle være friske svarede Hannah ”ja”… hun havde dog ingen anelse om præcist hvor friske kyllingerne ville være… før hovederne fløj og 12 spæde kyllinger udstødte deres sidste pip…

Det blev et sandt gilde – med grillmad, sang og musik – Især da Muhammad (frivillig i Madaba) fandt sin Uth (arabisk strengeinstrument) frem, ville dans, begejstring og smil ingen ende tage!
Ihh Jordan, du er nu skøn!
Posted in Ukategoriseret | 1 Comment »
May 1st, 2009 by urkjordan
Vi tænker meget på jer, men har lige lovlig meget at se til for tiden. Vi vil utroligt gerne skrive jer alle en laaang mail, men da tiden er knap, tænkte vi, at vi i stedet kunne give jer et uddrag af vores to-do liste, fra en helt almindelig onsdag:
Seminar (der løber af stablen i næste uge):
• Møde: for alle seminararrangører. Minutiøs gennemgang af hele programmet for seminaret.
• Procesdag: Lav plan for, hvordan man mest pædagogisk gennemgår et projektforløb – projekt pilen med visionssol, målstråler, frivilligmotor, ressourcehjul, problemgrus etc.
• Reklame for workshop gruppe: lav manuskript til reklamefilm for workshopgruppe: film med gamle, støvede mænd, der mærker eksplosionen af ungdomsrevolutionen på seminaret
• Reklamefilmen fortsat: lav skæg, stok, gebis, eksplosion etc.

2 ekstremt gamle mænd

2 ældre herrer og deres yndige hjælper - alle lettere vilde i varmen efter et skønt møde med ungdommen
• Evaluering: Møde om hvordan, hvor meget om hvad
• Fortsat redigering af øvrige reklamefilm for workshops
Branches:
• Møde med de frivillige i Ajloun: forberedelse af deres 2. aktivitet i morgen
• Planlægning af de frivillige fra Madaba’s deltagen i den 2. aktivitet i Ajloun
• Planlægning af barbeque i Madaba efter deres 3. Youth Club lørdag. Både for de frivillige i Ajloun og de frivillige i Madaba
Øvrigt:
• Møde med ansatte på projektet: Brainstorm om udformningen af hvordan projektet skal fortsætte
HUSK: At spise, at sove, at trække vejret
Kærlige hilsener Gorm, Line, khadija og Helene

af og til har vi lidt strømproblemer…
Posted in Ukategoriseret | 1 Comment »
April 27th, 2009 by urkjordan
Så lykkedes det for anden gang at åbne den eftertragtet Youth club i Madaba. Børnene havde til vores store overraskelse glædet sig så meget, at de var dukket op en time før åbningstid.

Størstedelen af børnene deltog i introduktionsfesten samt på åbningsdagen af youth clubben, hvilket er fantastisk. De er omkring 30 trofaste og loyale børn, som vi regner med er klubbens faste medlemmer. Herudover var der to fantastiske supervisors samt 11 frivillige, og et super godt program som gik efter planen.

Dagens aktivitet var handcraft,så børnene fik lov til at være lidt kreative. Der blev lavet en masse flotte masker samt en masse flotte bogmærker som skal bruges i “bogklubben” (en time hver anden lørdag). Derudover fik de også brugt deres hjerneceller, da de skulle besvare nogle spørgsmål om det jordanske kongerige som de unge frivillige havde lavet.

Næste lørdag står programmet på en tur til biblioteket, samt en masse andre spændende aktiviteter. Derudover kommer de frivillige fra Ajloun branch på besøg i Youth clubben i Madaba, og derefter tager vi alle sammen ud til en nærliggende park og holder en kæmpe ædegilde
Succes…det tror vi vist nok vi tør kalde det….
Posted in Ukategoriseret | No Comments »